Østrigs flag
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Østrigs flag består af en horisontal hvid stribe på rød bund. Sammen med det danske flag gør det krav på at være et af verdens ældste flag. Imidlertid har det røde og hvide flag ikke vært i kontinuerlig brug som Østrigs flag gennem historien. Da Habsburgmonarkiet brød sammen i 1918 havde de røde og hvide farver konkurrence fra sort og gult. Østrigs flag som vi kender det i dag blev først officielt vedtaget i 1919. Disse farver blev valgt netop på grund af de historiske forbildeder, man fandt frem til dengang.
Farverne skal stamme fra hertug Leopold V af Østrig (1157-1194), som under Slaget ved Acre under korstoget blev dækket af blod, men da han fjernede sit bælte, kunne man se en hvid stribe, hvor bætet havde været. Egentlig stammer flaget fra 1200-tallet, da hertug Fredrik II af Østrig ville skaffe sig mere selvstændighed fra den tysk-romerske kejser.
Rød og hvid er også farverne for flere af landets delstater: Oberösterreich, Salzburg, Tyrol, Vorarlberg og Wien.
Østrigs statsflag har rigsvåbenet sat ind i midten af flaget.
[redigér] Præsidentflag
Forbundspræsidenten fører et flag inspireret af militære faner, noget flammeborden i rødt og hvidt vidner om. Formatet er kvadratisk og midterste del af flagdugen er delt i Østrigs farver: rød-hvid-rød. I midten af flaget findes Østrigs rigsvåben i et hvidt våbenskjold med rund underkant. Statsrådet i forbundsregeringen benytter samme flag.
[redigér] Litteratur
Peter Diem: Die Symbole Österreichs, Wien, 1995
[redigér] Eksterne henvisninger
- Østrigs symboler (tysk) af Peter Diem
- Fane og flagetikette (tysk) af Peter Diem
- Hoheitszeichen Østrigs Bundesheer
|
||||||||
